Stofreduktion

I Team Stofreduktion er der fokus på skadesreduktion.
.

I Team Stofreduktion tager vi udgangspunkt i din situation.

Vi tilbyder social stofmisbrugsbehandling, hvor der er fokus på motivation, det du gerne vil med dit liv og udfra dette hjælpe dig med at finde andre løsninger/muligheder og koordinering i forhold til andre tilbud, der kan være relevante for dig.

En del af social stofmisbrugsbehandling kan inkludere substitutionsmedicin. 

Målene er:

  • At forbedre din livskvalitet ved at stabilisere eller reducere dit stofmisbrug.
  • At forebygge og reducere skader som følge af dit stofmisbrug.

Når du henvender dig til Behandlingscentret og påbegynder din behandling, vil du blive tilbudt en række samtaler (individuelt eller i gruppe) med fokus på dit liv som misbruger. Du vil blive tildelt både en socialfaglig- og en sundhedsfaglig behandler.

 

Åbningstider

 

Der er åbent for medicin-udlevering alle dage i Stofreduktion kl. 08.15 - 11.15 og 15.30 - 17.00.

Alle samtaler kan foregå alle hverdage i tidsrummet 08.15 - 17.00 efter aftale med behandlerne.