Heroinbehandling
Vores heroinbehandling er for dig, der har et forbrug af heroin eller andre opioider – også selvom du er i substitutionsbehandling. Vi møder dig, hvor du er, og støtter dig i at nå dine mål med behandlingen.
Behandlingscenter Odense
Grønlandsgade 13
5000 Odense C
Digital Post
Behandlingscenter Odense - Stof Voksen - for erhverv
Behandlingscenter Odense - Stof Voksen - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - Ons 8.15-15.00
Torsdag 8.15-17.00
Fredag 8.15-13.00

Vi er her for at støtte dig i dine ønsker om at ændre dit liv.
Det kan være, at dit formål med at gå i behandling hos os er, at få et mere stabilt liv, hvor et misbrug, eller det at skaffe penge til et misbrug, ikke skal dominere din hverdag.
Dit formål kan også være at få ro på og en stabil hverdag, inden du vil trappe ud af din medicin.
Åbningstider i heroinbehandlingen
Du skal være her senest kl. 11.00 og kl. 16:30 for at få udleveret heroin. Vi skal nemlig have tid til at screene dig først.
Samtaler kan foregå på hverdage i tidsrummet 08.30 - 17.00. Nærmere tidspunkt aftaler du med din behandler.
Hvad er lægeordineret heroin?
Lægeordineret heroin er en blanding med heroin, fremstillet af opium, der kan indtages på Behandlingscenter Odense, som injektion eller tablet. Behandlingen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke bliver indlagt.
Hvordan foregår tilbuddet?
Du møder typisk 1-2 gange dagligt for at indtage din lægeordinerede heroin, mens vores personale er til stede.
Efter du har fået dagens sidste dosis lægeordineret heroin, kan vi tilbyde dig metadon eller andet opioid for at dække dig gennem hele døgnet.
Vi tilbyder dig også individuelle samtaler, hvor der er fokus på dig og din situation. Ligeledes har vi forskellige tilbud som gruppeforløb, hvor du kan dele erfaringer og støtte med andre.
Du kan læse mere om, hvilke metoder vi kan tilbyde som en del af behandlingen her
Hvem kan vi hjælpe?
Vores tilbud er for dig, der er over 18 år og har et forbrug af opiodier (heroin, fentanyl morfin eller lignende). Desuden har du:
- erfaring med substitutionsbehandling i et andet ambulant tilbud.
- fortsat et forbrug af heroin, selv under substitutionsbehandling.
- mod på at samarbejde om din behandling og skabe positive forandringer.